Hvad med et nyt liv?
Kunne du tænke dig at få en tilfredsstillende personlig forbindelse til den Gud der skabte kærlighed? Ikke en formel fjern Gud, der ønsker religiøse ceremonier, men en Gud der elsker dig personligt, og som ønsker at fylde dit liv og dit hjerte med kærlighed, glæde og fred i sindet, en Gud, der vil kommunikere med dig, lede dig gennem livet, trøste dig når du er nede, bytte din stress og dine bekymringer med tro og tillid, lære dig at leve i kærlighed og harmoni med dig selv og andre, og give dig svar og løsninger, når du har brug for dem.
Og hvad med garanteret adgang til Himmeriget bagefter oven i købet?
Du kan få alt det i dag, og tro det eller ej, det er nemt!
Hvor meget vi end prøver, så er ingen af os gode nok til at redde os selv og få adgang til Himlen. Bibelen siger: "for alle har syndet og har mistet herligheden [frelsen] fra Gud" (Romerne 3:23). Men den gode nyhed er, at Gud sendte Jesus Kristus for at tage byrden af menneskehedens synder på sig selv, så de, der tror på Ham og tager imod denne gratis gave, kan finde tilgivelse for alle deres fejltagelser og synder, blive genforenet med Gud, og opleve kærlighed og frihed for evigt i Himlen. "For således elskede Gud verden [dig og mig], at han gav sin enbårne søn [Jesus Kristus], for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes [blive fordømt], men have evigt liv [Himmeriget for evigt]" (Bibelen, Johannes 3:16).
Det kan lyde forenklet, endda barnligt, men det er den plan universets Skaber har valgt til at åbenbare og bringe Sin kærlighed, sandhed og frelse til os. Han har bevidst gjort det så enkelt, at enhver kan tage imod Hans kærlighed, uanset race, religion eller social status - hvor de end står på den sociale rangstige - hvor som helst, og når som helst! At får Jesus ind i dit liv, er i virkeligheden så enkelt, at han sagde: "Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det." (Bibelen, Markus 10:15).
Jesus elsker dig og er parat til at give dig en skøn gave, hvis du helt seriøst vil bede denne lille bøn og invitere ham ind i dit hjerte:
"Kære Jesus, jeg tror på, at du døde for mig, og at du elsker mig. Jeg åbner mit hjerte og beder dig om at komme ind. Tilgiv mig for mine fejltagelser, og giv mig din gave, evigt liv i Himlen. Fyld mig med din fred, kærlighed og glæde, og hjælp mig med at leve sådan, at den kærlighed og glæde smitter af på andre. Amen."
Ok, jeg har bedt bønnen, hvad bliver det næste? Begynd dit nye liv.
Gud skabte os med et behov for at elske og blive elsket, og Han er den eneste der kan tilfredsstille den dybe længsel i hver sjæl efter komplet kærlighed og fuldstændig forståelse. Jordiske ting kan tilfredsstille den fysiske krop, men det er bare Gud og hans evindelige kærlighed der kan fylde det smertende åndelige tomrum i vore hjerter, den plads Han har skabt ene og alene for sig selv. Menneskets sjæl kan aldrig blive helt tilfreds med mindre end fuld forening med den kærlig ånd, der har skabt den.